For virkelighed og for venskab, om voksenfølelsen når man står i en stemmeboks første gang, om alle de valg vi træffer, noget om det der med at gå på vennedates, og så er der den der vi ikke ved, hvad vi skal kalde, men som for at kunne passe ind i ugens afsnit hedder vagina. Hej V!
Voksen ABC er tilbage efter to ugers pause, og har fået besøg af en baby. Bliver man bedre til at undskylde med alderen, eller gør man det for meget? Er voksenlivet lig med uafhængighed, ender vi med at være uddateret og hvordan er det nu med den der ulvetime? Velkommen til U.
T er et dramatisk bogstav! Her får vi blandt andet talt om tid, terror, tidsterrorister, travlhed og tømmermænd! Vi taler om bykuller mens Københavns trafik larmer på terrassen. Og om tilpasse sig til hinandens behov mens man rummer fejl og mangler - ej at forglemme - en ordenligt røvfuld af taknemmelighed! <3